Farimagsgade eller Farimagsvejen, som den oprindelig hed, er hvad der kan betegnes som Københavns ældste omfartsvej. Den består i dag af tre dele: Vester Farimagsgade, Nørre Farimagsgade og Øster Farimagsgade. Gaden – eller oprindeligt altså Farimagsvejen – forbandt området umiddelbart uden for Københavns gamle Vesterport, ledte trafikken nord for den gamle Nørreport og udmundede på Østerbro uden for den gamle Østerport nord for Holmens Kirkegård op til Sortedamssøen. Den opstod formentlig, fordi det simpelthen var praktisk, at der uden for byens volde var en forbindelse mellem de tre gamle byporte: Vesterport, Nørreport og Østerport.
Om oprindelsen til navnet Farimagsvejen har man flere forklaringer, der peger på Christian IV. som ophavsmand til navnet. En af forklaringerne lyder: Da en bonde, der kom kørende ad denne forbindelsesvej uden om det gamle København, ikke ville vige for Christian IV. s køretøj, der kørte i modsat retning, lod kongen sin kusk køre ud i rabatten, idet han hilste den vrangvillige bonde med et generøst: "Far i mag, min gode mand!".
Således historien om gadens oprindelse og navn, og ikke mindst hvordan udtalen engang har lydt; Far - i - mag... altså Farimagsgade eller som der står i "Ordbog over det danske sprog" : Farimag, en. [fɐriˈma?ɋ, ˈfa?riˌma?ɋ] flt. næppe br. (jf. fare i mag u. II. fare 5; sj.)
1) person, som gaar (overdrevent) langsomt til værks. Grundtv.PS.VI.647.
2) (overdreven) langsomhed ell. sindighed i handlemaade. den sædvanlige danske Far-i-mag. Hertel.A.126.
fra ODS fra den trykte ODS' bind 4, udkommet 1922. Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning bind 4, 1922
Men desværre lever langt de fleste Københavnere i den uvidenhed og vildfarelse, at føromtalte gadenavn skal udtales Farimaks, og så er det jeg ufrivilligt begynder at forestille mig billeder af en Farimaks, som f.eks. et fabeldyr, en fakir eller en sabelsluger fra Langbortistan.
I næste indlæg kunne jeg så passende tage fat på det ligeså historiemættede gadenavn Gothersgade.
Tak for dit indlæg. Jeg er 100% enig. Men det er typisk at de tåbelige københavnere ikke aner en brik om historikken bag deres gaders navne og betydningen bag. Der kunne nævnes utallige eksempler herpå.
SvarSlethilsen, Jyden
På fransk kunne Gothersgade hedde "Rue de Bonbons" ;-)
SvarSletDa jeg gik i skole i 60'erne fortalte vores dansklærer cand.mag Lunde Christensen at en Farimags var en slagter og Farimagsgade oprindelig var en slagtergade.
SvarSletDa jeg gik i skole i 60'erne fortalte vores dansklærer cand.mag Lunde Christensen at en Farimags var en slagter og Farimagsgade oprindelig var en slagtergade.
SvarSletMon ikke de fleste er klar over etymologien, og at det udtales med hårdt g ("Farimaksgade"). Velkommen til København.
SvarSlet